Køn, uddannelse og befolkningsstrømme

Opsamling af tværnordiske indspil, erfaringer og praksiseksempler

Under det danske formandskab for Nordisk Ministerråd blev der i 2015 sat fokus på udfordringer og gode praksiseksempler i relation til køn, uddannelse og befolkningsstrømme i yderområderne i hele Norden – Norge, Danmark, Sverige, Finland, Island og de selvstyrende lande Grønland, Færøerne samt Åland. Denne opsamlingsrapport sammenfatter de resultater samt konklusioner, som er afdækket i den eksisterende nordiske forskning og faglitteratur på området samt de erfaringer og faglige indspil, som er kommet frem undervejs i den fælles dialog og erfaringsudveksling.

Danish