Table of Contents

  • Basale læse- og skrivefærdigheder er en afgørende faktor for, at mennesker i en stadig mere kundskabsbaseret verden kan deltage aktivt i både samfunds- og arbejdslivet. EN OECD-undersøgelse fra 2000 viser imidlertid, at en relativ stor del af de voksne i Norden har vanskeligheder med at læse. Således klarer omkring en tredjedel af deltagerne i de nordiske lande sig under det niveau, som i undersøgelsen blev fastlagt som minimumskrav.

  • Der er mange spørgsmål omkring faglig læsning, som venter på at blive besvaret. Og det er nogle af disse spørgsmål, som dette projekt belyser.

  • Nordisk Ministerråd bevilligede i efteråret 2009 penge til en effektundersøgelse med fagintegreret læseundervisning for kortuddannede voksne. Formålet med denne undersøgelse var at udvikle og afprøve et undervisningsforløb, der tog udgangspunkt i læsekravene i en konkret uddannelse, og at evaluere udbyttet af det gennemførte undervisningsforløb.

  • Langt de fleste voksne i Norden har lært at læse. Udfordringen er at få så mange voksne som muligt til at læse godt nok, dvs. til at øge deres kompetence fra en basal læsefærdighed til en funktionel læsefærdighed. Funktionel læsefærdighed vil sige, at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet (OECD/PISA, 1998).

  • En fagbog skal være tilrettelagt, så læseren er i stand til at tilegne sig ny faglig viden på egen hånd. En god fagbog formidler således det faglige stof så præcist og tilgængeligt som muligt. Det kræver, at man på den ene side introducerer og bruger nye fagudtryk, og at man på den anden side udarbejder teksten så nemt sprogligt, at tekstens kompleksitet ikke er en unødig forhindring for læseren.

  • På mange punkter er faglig læseforståelse afhængig af de samme færdigheder som forståelse af almene tekster, eksempelvis avisartikler eller narrative tekster (romaner og noveller).

  • Gennem de senere år har en række effektundersøgelser haft fokus på undervisning i forståelsesstrategier og vigtige færdigheder for læseforståelsen. Man har blandt andet undersøgt effekten af forskellige interventioner på elevernes læseforståelse. I USA blev resultaterne fra effektundersøgelser inden for læseområdet sammenfattet i en stor metaanalyse af National Reading Panel (NRP, 2000). Rapporten sammenfatter således resultaterne fra forskellige effektundersøgelser, og herigennem opnås en øget indsigt i, hvilke færdigheder det især er vigtigt at fokusere på i undervisningen for at opnå positiv effekt på elevernes læseforståelse.

  • I de foregående afsnit har vi opsummeret central forskningsbaseret viden om voksnes læsefærdigheder, teksters tilgængelighed, faglig læseforståelse og undervisning i faglig læseforståelse. Denne viden dannede grundlag for tilrettelæggelsen og udførelsen af en effektundersøgelse med fagintegreret læseundervisning hos kortuddannede voksne.

  • I efteråret 2009 sendte vi en åben invitation til forskellige Arbejdsmarkedsuddannelses- og erhvervsuddannelsescentre på Sjælland for at finde interesserede samarbejdspartnere til vores træningsundersøgelse om fagintegreret læseundervisning på et uddannelsestilbud for u- eller kortuddannede voksne.

  • Udgangspunktet for dette projekt var, at læseundervisningen skulle integreres i et fag på uddannelsen. Ved at lave fagintegreret læseundervisning blev det forhåbentlig mere tydeligt for kursisterne, hvornår og hvordan de skulle bruge det, de lærte i læseundervisningen, end hvis læseundervisningen blev placeret i et isoleret forløb. Ulempen kunne være, at faget „skyggede“ for selve læseundervisningen, og at kursisterne udelukkende fokuserede på det fagfaglige aspekt og ikke blev opmærksomme på, hvordan de strategier, de lærte, også kunne bruges i de øvrige fag.

  • Da Sundhedsfag var udvalgt til den fagintegrerede læseundervisning, skulle de relevante fagtekster analyseres. Det gennemgående læremiddel på Social- og sundhedshjælperuddannelsen har et særligt bind Social- og sundhedshjælper – bind 2, der netop omhandler områdefaget Sundhedsfag. Denne bog var den fælles grundbog og udgjorde størsteparten af fagteksterne i undervisningen. Derfor var det oplagt at benytte denne bog til at beskrive tilgængeligheden af fagteksterne til faget.

  • Målsætningen var at basere træningsforløbet LÆS SMART på nyere forskningsbaseret viden om, hvordan man bedst arbejder med læseforståelsesstrategier. Eftersom den største del af litteraturen handler om undersøgelser med børn og unge, var der ikke på forhånd belæg for, at det nyttede at arbejde på denne måde med voksne. Der var et begrænset antal timer til rådighed for programmet, og det nødvendiggjorde en prioritering af, hvilke strategier der skulle arbejdes med. Den afgrænsede tidsramme for projektundervisningen gjorde det vigtigt at fokusere på strategier, som i andre undersøgelser har vist sig at have særlig stor effekt.

  • Undersøgelsens deltagere var kursister og undervisere på SOSUhjælperuddannelsen i Greve. I alt 139 kursister deltog i træningsundersøgelsen. Kursisterne var fordelt på 4 forskellige hold. 2 af holdene modtog den sædvanlige læsestrategiundervisning, som skolens læsevejleder varetog, og de 2 andre hold deltog i det særlige træningsforløb, LÆS SMART.

  • For at få et bredt indblik i elevernes læseforståelse anvendtes to forskellige læseforståelsesprøver, en almen læseforståelsesprøve og en faglig læseforståelsesprøve. De anvendte læseforståelsestests afdækker elevernes funktionelle læseforståelse, og prøveteksterne er autentiske hverdags- og fagtekster.

  • SOSU-uddannelsen er karakteriseret ved, at der blandt kursisterne er en særdeles skæv kønsfordeling. Således var der blandt de kursister, der deltog i samtlige testgange, 2 mænd og 41 kvinder. Andelen af personer med andet modersmål end dansk er væsentligt højere end i den voksne befolkning som helhed. Således har 28 % af de 43 kursister et andet modersmål end dansk. Andelen af kursister, der svarer ja til, at de er ordblinde er 7 %, og dette tal afviger ikke væsentligt fra, hvad der er fundet i den voksne befolkning i andre undersøgelser. Der er dog 14 %, der anfører, at de har modtaget specialundervisning, og 16 % har en it-rygsæk. Itrygsække gives til ordblinde eller andre med massive ordlæsevanskeligheder, så derfor tyder det på, at der måske er flere end 7 %, der har ordblindelignende vanskeligheder.

  • Der var altså fremgang i kursisternes færdigheder på en række områder. Det at komme i gang med en uddannelse og skulle til at læse i den forbindelse har også i andre undersøgelser vist sig at have positiv effekt på voksnes læsefærdigheder (Arnbak og Borstrøm, 2004). Hos SOSUkursisterne ses signifikant fremgang på opgaver, der er relateret til uddannelsen – biologifagsteksten, sundhedsfagligt ordkendskab, sundhedsfaglige teksttyper – men der sås også en generel effekt på deres afkodning og læsning af voksne almentekster. I de hidtidige analyser er de 43 kursister behandlet som en gruppe, men de har jo modtaget forskellig undervisning i læsestrategier. LÆS SMART-gruppen er blevet undervist efter et træningsprogram, der er udviklet specielt til denne undersøgelse, hvor undervisningen i læsestrategier foregik som en integreret del af undervisningen i sundhedsfag, og kontrolgruppen har fået læsevejlederens kursus i læsestrategier, som ikke er en integreret del af undervisningen i fagene, samt et tilbud om frivillig ekstraundervisning. I de næste analyser ser vi nærmere på, om vi i undersøgelsen kan se en særlig effekt af LÆS SMART.

  • Som det fremgår af rapporten havde programmet ikke den forventede effekt på kursisternes færdigheder. Det rejser naturligvis spørgsmålet, om det er de rigtige elementer, der er fokuseret på i træningsforløbet, men samtidig er det også en anledning til at reflektere over, hvilke forhindringer projektet er stødt på undervejs, og hvordan disse kan have haft en negativ effekt på resultaterne.

  • Arnbak, E. Gandil, T. & Hauerberg Olsen, M. (2009). Udredning af de faktiske læsekrav på pædagoguddannelsen på et udvalgt seminarium. Projekt 1: Studieteksternes sproglige og indholdsmæssige tilgængelighed – analyser. Kan rekvireres fra Statens Styrelse for Uddannelsesstøtte.