Table of Contents

  • De nordiske lande klarer sig relativt godt i den internationale konkurrence. Skal vi fortsat være konkurrencedygtige på verdensmarkedet fremover kræver det, at vi kan tilvejebringe den kvalificerede arbejdskraft, som vore virksomheder har brug for. Med den demografiske udvikling vil behovet for at tiltrække arbejdskraft udefra vokse. Globaliseringen indebærer imidlertid også en skærpet konkurrence om arbejdskraften, og detøger kravet om at skabe attraktive arbejdsmarkeder i Norden.

  • I denne rapporten presenteres resultatene fra et nordisk samarbeidsprosjekt om rekruttering av kompetansearbeidskraft til Norden fra land utenfor EU/EØS-området. På tross av mye oppmerksomhet rundt rekruttering av kompetansearbeidskraft fra tredjeland, finnes det få systematiske analyser av dette. Vi håper denne rapporten vil bidra til økt kunnskap. En viktig bakgrunn for prosjektet har også vært et ønske om å styrke den nordiske dimensjonen i utviklingen av arbeidsinnvandrings-politikken, og bidra til videreutvikling av samarbeidet mellom de nordiske ingeniørorganisasjonene, relevante arbeidsgiverorganisasjoner og nordiske forskere.

  • Rapportens tema er rekruttering av kompetansearbeidskraft til Norden fra land utenfor EU/EØS-området. De ulike kapitlene går igjennom nasjonale lovreguleringer i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, og ser også på utviklingen i regelverket gjennom den siste tiårsperioden. Studien har hatt et særlig fokus innvandring og rekruttering av ingeniører fra tredjeland, samt nasjonale og nordiske utfordringer i arbeidsinnvandringspolitikken

  • I alle de nordiske landene, så vel som i Europa for øvrig, foregår det løpende debatter og analyser knyttet til de demografiske utfordringene framover. Befolkningsveksten er for lav til å veie opp for en alderspyramide som blir stadig mer topptung. Stadig færre yngre skal forsørge stadig flere eldre. På tross av stigende arbeidsledighet på kort sikt, er det stor uro knyttet til mangelen på arbeidskraft på lang sikt. Dette gjelder bade jobber som krever lite utdanning, og det gjelder spesialister innenfor helseomsorg og tekniske profesjoner. I hele Norden er det en tendens til at stadig flere jobber for ufaglærte utføres av arbeidstakere med bakgrunn fra andre land. EU-utvidelsene mot øst i 2004 og 2007 viste seg å være startskuddet for en ny æra når det gjelder europeisk arbeidskraftsmobilitet. Langt flere arbeidstakere fra de nye EU-landene enn forventet benyttet seg av mulighetene til å reise og arbeide i Vest-Europa. Også til Norden har tilstrømningen fra naboland i Øst- og Sentral-Europa vært høy, og særlig til Norge.

  • For at bo og arbejde i Danmark skal en tredjelands-statsborger have tildelt arbejds- og opholdstilladelse. Med fokus på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Danmark har man siden 2001 indført fire ordninger: Positivlisten, Beløbsordningen, Koncernordningen og Greencard, der giver nemmere adgang til Danmark for tredjelandsborgere med særlige kvalifikationer eller et jobtilbud med et vist lønniveau.

  • Gjeldende utlendingslov i Finland (Utlänningslagen) ble vedtatt i 2004. Loven etablerte et hovedprinsipp der oppholdstillatelse og arbeidstillatelse ble slått sammen til én tillatelse: oppholdstillatelse for arbeidstakere (uppehållstilstånd för arbetstagare). Lovens målsetting er å fremme tilgangen på arbeidskraft på en systematisk, rask og smidig måte, slik at både arbeidsgivers og arbeidstakers rettsikkerhet blir ivaretatt, og at arbeidsmulighetene for den innenlandske arbeidskraften ivaretas.

  • For at få arbejdstilladelse i Island skal man have opnået opholdstilladelse hos Det Islandske Direktorat for Immigration. Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse sendes samtidigt til henholdsvis Det Islandske Direktorat for Immigration og Arbejdsdirektoratet. I tilfælde af afslag kan sagen ankes til Social- og Forskningsministeriet. Ansøgningsproceduren afviger alt efter, hvilken kategori arbejdstageren tilhører. For alle typer kategorier gælder det, at arbejdstageren skal betale en afgift for ansøgningen, og denne vil ikke blive behandlet, før myndighederne har modtaget betaling. I 2009 kostede det ca. 335 danske kroner, at få behandlet sin ansøgning

  • Den 15. mai 2008 vedtok Stortinget i Norge en ny utlendingslov. En ny forskrift til loven, utlendingsforskriften, ble vedtatt i oktober 2009. Det nye regelverket vil tre i kraft 1. januar 2010.

  • Sveriges lagstiftning rörande arbetskraftsinvandring från tredje land är relativt ny. Den 15 december 2008 trädde de nya tillägg till utlänningslagen som behandlar arbetskraftsinvandring i kraft. Förändringen av reglerna följer en tydlig ambition att underlätta för personer från tredje land att arbeta i Sverige och flera förenklingar har gjorts i relation till tidigare lagstiftning. Även om ändringarna i regelverket inte primärt syftar till att främja invandring av högkvalificerad arbetskraft till Sverige innebär den nya lagstiftningen en förenkling också för denna grupp.

  • I de forudgående kapitler er de sidste 10 års arbejdsindvandringspolitik for kvalificeret arbejdskraft fra tredjelande blevet gennemgået i forhold til Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island med særlig henblik på rekruttering af ingeniører. I dette afsluttende kapitel vender vi os nu mod den komparative analyse. De vigtigste ligheder og forskelle mellem de nordiske lande analyseres i forhold til både regler, strategi og realiteter I rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft fra tredjelande til Norden. Udgangspunktet er således de gældende regler. Strategi omhandler institutioner og andre typer af initiativer, der er bygget op i relation til reguleringen og realiteterne af den faktiske indvandring af højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjelande. For hvert afsnit peges der afslutningsvis på særlige udfordringer for arbejdsindvandringspolitikken i de nordiske lande, og koordinerings- og samarbejdsmuligheder mellem de nordiske lande diskuteres. Endelig er der tilføjet et afsnit, der diskuterer andre perspektiver på arbejdsindvandringspolitik, som ikke direkte vedrører regler eller politisk strategi. Samlet kan dette kapitel forhåbentligt danne baggrund for videre diskussion om behovet for rekruttering af arbejdskraft fra tredjelande til Norden og måden, hvorpå rekrutteringen kan blive et positivt bidrag til de nationale arbejdsmarkeder.