Table of Contents

  • Under de senaste åren har Nordiska ministerrådets rådgivningsgrupp för det nordiska skolsamarbetet (NSS), på uppmaning av det nordiska utbildnings- och forskningsministrarna, igångsatt flera forskningsbaserade åtgärder inom ramen för kvalitet i utbildningen. Läsfärdigheter har varit ett speciellt satsningsområde i detta sammanhang. I februari 2005 avhöll NSS ett nordiskt arbetsseminarium om läsfärdigheter. Som en uppföljning av seminariet godkände NSS hösten 2005 en handlingsplan för ett nordiskt paraplyprojekt kring skriftspråkslärande och skolframgång med indragning av könsperspektivet.

  • Nordisk Ministerråds rådgivningsgruppe for det nordiske skolesamarbejde (NSS) har på opfordring fra de nordiske uddannelses- og forskningsministre i 2005 igangsat flere forskningsbaserede aktiviteter med baggrund i temaet kvalitet. I februar 2005 blev der afholdt et nordisk arbejdsseminar om læsefærdigheder. Som et resultat af seminaret har NSS godkendt en handlingsplan for et nordisk paraplyprojekt omkring skriftlæring og skoleudvikling med særlig henblik på kønsforskelle. Det første skridt i arbejdet er en kortlægning af læreruddannelserne i Norden med hensyn til læse- og skrivefærdigheder.

  • I februar 2005 blev der i København afholdt et nordisk arbejdsseminar om læsefærdigheder. Som et resultat af seminaret har NSS godkendt en handlingsplan for et nordisk paraplyprojekt om skriftlæring og skoleudvikling. Det første skridt i arbejdet er en kortlægning af læreruddannelserne i Norden med hensyn til læse- og skrivefærdigheder.

  • I de sidste 10 år har kravene til læse- og skrivefærdighederne forandret sig og er blevet større på grund af de generelle samfundsmæssige ændringer i Norden. Der er mange og komplicerede årsager til dette, men det skyldes bl.a. den ændring, samfundet har oplevet i forlængelse af udviklingen af informationsteknologien, den almene brug af computere og den større adgang til oplysninger, som ikke tidligere var tilgængelige for hvem som helst. Det faktum, at hvert enkelte samfundsindivid i dag i princippet kan deltage i diskussioner og formidling på Internettet, via SMS eller MSN, skaber et helt nyt syn på skrivningens rolle og har bl.a. resulteret i helt nye teksttyper og genrer. Skrivning er i dag en del af dagligdagen hos mange mennesker, som blot for nogle år siden ikke skrev særlig meget.

  • I Danmark deltog tre seminarier i projektet, Århus Dag- og Aftenseminarium, Holbæk Seminarium og Københavns Dag- og Aftenseminarium. Kontaktpersonen i Danmark var lektor Peter Schmidt, som har et grundigt kendskab til læreruddannelsen i Danmark. Han har i lang tid arbejdet med danskfaget både i en teoretisk og administrativ sammenhæng og har skrevet om læreruddannelsen, ikke mindst danskfaget herunder læsning og skrivning. Her citeres nogle punkter fra hans artikel I lyset af PISA, som udkom i Skrifter om læreruddanning og lærerprofession udgivet af Aarhus dag- og aftenseminarium i 2005. I artiklen findes en god oversigt over læsningens og skrivningens placering i læreruddannelsen de sidste 35–40 år. Schmidt skriver, at læsning ikke har haft nogen stor plads i læreruddannelsen fra 1969 og konkluderer, at ”mange af de lærere, som er uddannet i 70erne og 80erne ikke i deres læreruddannelse har fået særlig megen uddannelse i læsning og læseundervisning. For de lærere, der ikke har fået mulighed for efteruddannelse i læsning og læseundervisning, har det været et stort arbejde at uddanne sig selv til at kunne forestå en god læseundervisning. Til gengæld er der siden 1998 sat fokus på læseundervisningen i faget dansk i læreruddannelsen, og det understreges, at danskundervisning ikke længere kun er modersmålsundervisning, men også andetsprogsundervisning. Danskundervisningen har forandret sig meget i den beskrevne periode. Det var delt i et fællesfag, hvor indholdet især var sprog og sprogudvikling og børne- og ungdomslitteratur, og et linjefag, som især bestod af undervisning i litteratur. Desuden faget skrivning og et omfattende kursusfag i retorik, som alle studerende skulle deltage i. Alle disse fagområder blev i 1998 slået sammen i linjefaget dansk.”

  • De 15 nordiske institutioner, som her er blevet beskrevet, er kun eksempler på læreruddannelser i Norden men bruges her som et billede på læreruddannelsen. Kortlægningen er baseret på de mangfoldige informationer, som er blevet indsamlet via spørgeskemaer, interviews og andet materiale publiceret i artikelform, i bøger og på netttet.

  • Der eksisterer i dag et øget pres på det enkelte menneske i forbindelse med læse- og skrivefærdighed i nutidens samfund, bl.a. på grund af den større anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi. Den kortlægning, som her er blevet præsenteret, viser os bl.a., at det er aktuelt at stille spørgsmål om, hvordan vi på den bedste måde kan støtte børns og unge menneskers læse- og skriveudvikling, og at det er en udfordring for læreruddannelsen og skolen.