Table of Contents

  • Denne rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser og WWF Verdensnaturfonden i København. Nordisk Ministerråd har sikret de nødvendige økonomiske ressourcer i forbindelse med udformning af teksten samt trykning af rapporten.

  • Denne rapport er resultatet af et litteraturstudie vedrørende beskyttede områder i havet (engelsk MPA, Marine protected areas). Arbejdet er udført som et samarbejde mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, DFU og Verdens Natur Fonden WWF, København, og finansieret af Nordisk Ministerråd.

  • Beskyttede områder i havet (Marine Protected Areas, MPA) anvendes som middel til at opnå en række forskellige målsætninger. Et havområde kan fredes for at beskytte ’ikon arter” eller habitater (f.eks. koralrev, sæler, fugle) (Ward et al., 2000). Et områder kan også beskyttes pga. vigtige gyde- og opvækstområder for kommercielt udnyttede fiskearter (f.eks. banker, stensætninger eller havdyb). Et andet mål for beskyttelse kan være at værne om specifikke rekreative interesser (f.eks. lystfiskeri, dykning og/eller områder af bestemt kulturel værdi f.eks. skibsvrag). De forbud, der knytter sig til sådanne områder, er forskellige. Nogle områder udlægges med forbud mod al menneskelig aktivitet, andre er begrænset til bestemte aktiviteter på bestemte tidspunkter. Områdernes størrelse kan variere fra nogle få km2 til større havområder.

  • I nordiske farvande findes der en lang række områder, der er lukkede for en eller anden form for menneskelig aktivitet. Disse områder er vidt forskellige i størrelse og spænder fra områder, der har stor naturhistorisk interesse, og hvor der ingen færdsel og udnyttelse pågår til områder, hvor en eller anden form for fiskeri f.eks. trawlfiskeri eller anden udnyttelse er forbudt. Mellem disse to typer findes områder, hvor visse former for aktivitet er begrænset permanent eller i kortere perioder.

  • Dokumentation af værdien af MPA’er er fortsat hovedsageligt af teoretisk karakter. I forbindelse med diskussionen af etableringen af større MPA’er i dansk farvand (Wilhelm- udvalget) er en artikel af Halpern: ”The impact of marine reserves: do reserves work and does reserve size matter?” blevet brugt som argumentation for MPAs gavnlige effekt (Halpern, in press). Artiklen er en metaanalyse af 89 lukkede områder. En af Halperns konklusioner er, at store dele af den litteratur han har gennemgået lider under et mangelfuldt statistisk design. I de fleste undersøgelser er det ikke muligt at isolere MPA effekter fra habitateffekter. De effekter, der beskrives i Halpen, kan derfor kun betragtes som indicier for effekter.

  • Socioøkonomiske overvejelser i forbindelse med oprettelsen af beskyttede områder drejer sig ofte om hvem, der skal begrænses i deres økonomiske aktivitet og dermed, hvem der skal betale. Ofte sættes der lighedstegn mellem et MPA og et lukket ’no-take’ område. Eksempler viser dog, at dette kan undgås ved at oprette zoner for udnyttelsen af et marint område. Det kan give nogle etablerings- vanskeligheder og omkostninger, men på længere sigt er det muligt at kombinere beskyttelse og økonomisk aktivitet. Som eksempel kan nævnes, at der i det kystnære fiskeri efter jomfruhummer i Skotland, blev oprettet zoner for passive (tejner) og aktive (trawl)redskaber. En interviewundersøgelse blandt de skotske fiskere lavet af de skotske myndigheder konkluderer, at denne positive særbehandling af tejnefiskeriet har fremmet værdien af fiskeriet ved at give bedre priser og bedre mulighed for markedsføring. Herudover fremhæver 92% af de adspurgte, at tejnefiskeriet er mere bæredygtigt, fordi det selekterer bedre (Fulton, 1998).

  • Bekymringen for menneskets indvirkning på havmiljøet er stigende. Fra at være en niche der blot optog få, er bevarelsen og beskyttelsen af havmiljøet et emne, der optager både regeringer såvel som internationale organisationer verden over. Beskyttelse af havmiljøet er derfor blevet en integreret del af mange kystnationers miljøprogrammer. Det gælder på et generelt plan samt på specifikke områder og arter. Resultatet er en bred vifte af politikker og programmer som f.eks. strategiske miljøvurderinger, anbefalinger af best practice, programmer til sikring af biodiversitet samt etableringen af beskyttede områder, der alle sigter mod at undgå antropogene påvirkninger og mod at bevare og genopbygge flora og fauna (Gubbay et al., 2002).

  • Der er blevet præsenteret en række teoretiske argumenter for effekten og værdien af beskyttede områder. I det følgende vil der blive trukket eksempler frem fra beskyttede marine områder i de nordiske farvande. Spørgsmålet er om intentionerne fra de internationale konventioner og europæiske direktiver bliver efterlevet i virkeligheden. Hvordan opleves de af brugergrupper; har de den forventede effekt og er det muligt at fremkomme med en række anbefalinger i forbindelse med etablering og forvaltning af beskyttede marine områder?

  • En lang række undersøgelser har vist, at etableringen af MPA’er kan have en effekt på invertebrat-faunaen og på fisk med en ringe mobilitet, især fisk med tilknytning til hård bund: klippekyster, sten- og koralrev. Her vil MPA’er både sikre en høj diversitet, en stor biomasse og øgede individ-størrelser. En gennemgang af litteraturen om emnet har vist, at disse konklusioner oftest hviler på undersøgelser med mangelfuld statistisk design. Et stort antal undersøgelser indikerer dog, at de største effekter af MPA’er ses hos højere trofiske grupper som rovfisk, hvorimod effekterne er mindre på invertebratgruppen. I Norden er der få eksempler på, at etableringen af lukkede områder øger diversitet og biomasse. Undersøgelser i Gullmarsfjorden viste små effekter på specielt slangestjerner, og undersøgelser i Limfjorden har vist tydelige effekter på en række fastsiddende invertebrater som søpunge og søanemoner. Disse effekter er koblet sammen med en beskyttelse af bundsubstratet i de lukkede områder i Limfjorden. I eksemplerne fra Norge og Sverige, hvor man freder koralrev, foreligger der endnu ikke egentlige undersøgelser af fredningernes effekt, men der er dog ikke tvivl om, at disse lukninger vil få betydning for økosystemet.