Table of Contents

  • I Juni 1 2002 blev der mellem Nordisk Ministerråd og Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) indgået en aftale om, at FSL gennemfører et projekt om »Gränsområden – befrämjande av planläggningssamarbetet i Nordens gränsområden«. Denne rapport er resultatet af projektet. At projektet har kunnet gennemføres har i høj grad beroet på imødekommenhed og hjælp fra dem, der velvilligt har ladet sig interviewe og fra dem, der har medvirket til at tilvejebringe dokumentationsmateriale. FSL vil gerne takke alle herfor.

  • Formålet med dette projekt er at belyse, hvilke muligheder der er for at fremme planlægningssamarbejdet i Nordens grænseområder. Projektet er baseret på tre eksempler. Projektets konklusioner og anbefalinger bygger herpå. Styrken i denne fremgangsmåde er det nøjere kendskab, man får ved at besøge grænseregionerne og høre om samarbejdet fra de mest involverede. Svagheden er at opstille generelt gyldige udsagn på eksempler, der, som i dette tilfælde, er meget forskellige.

  • Formålet med projektet er at undersøge og opsamle erfaringer om og hvordan fysisk-funktionel planlægning har været anvendt som et værktøj til at fremme en bæredygtig udvikling i tre grænseregioner i Norden: Øresundsregionen, Haparanda/Tornio og Østfold/ Bohuslän. Projektet skal redegøre for niveau og arten af eventuel fælles fysisk planlægning, f.eks. om man i samarbejdet har haft en fælles vision, og i givet fald hvilke elementer, der indgår heri. Det skal redegøre for positive og negative erfaringer med grænseoverskridende planlægning og give anbefalinger til, hvilke temaer en grænseoverskridende fysisk planlægning for bæredygtig udvikling kan og eventuelt bør omfatte. Projektet skal indeholde elementer til en vurdering af mulighederne for at foretage gensidige høringer over grænsen i forbindelse med udarbejdelsen af strategiske planer.

  • Projektet er gnnemført inden for forholdsvis snævre tidsmæssige og økonomiske rammer. Dette har for det første begrænset mulighederne for at gå i dybden med nogle af de spændende aspekter – hvad der har været stor lyst til i gruppen – for det andet har det influeret på valget af metoder.

  • De tre områder, der er udvalgt til denne undersøgelse, er meget forskellige. Som udgangspunkt har de det til fælles, at de alle tre er grænseområder mellem to nordiske lande, og at der for dem alle har været et mangeårigt grænseregionalt samarbejde.

  • Samarbejdet mellem Haparanda og Tornio har udviklet sig gennem løsningen af en række praktiske driftsopgaver, som byerne havde en åbenlys økonomisk og funktionel fordel af at løse i fællesskab. Det begyndte i midten af 1960’rne med fælles brug af svømmehal og udvidedes i 1971 med fælles drift af rensningsanlæg, 1976-85 affaldsdepot og i 1978 med etablering af fri skolegang over grænsen. Samarbejdet fik i 1987 sin egen organisation, Provincia Bothniensis. Denne organisation har siden været omdrejningspunktet i en fortsat udvikling af samarbejdet, som i 1989 etablerede en sprogskole, 1990 slambehandling, 1993 redningstjeneste og fjernvarme, 1994 lift og i 1998 fælles turistrådgivning og et Europa gymnasium.

  • I Østfold/bohuslän grænseregionen er der kun få praktiske eksempler på samarbejde over grænsen. Dem, der er, findes først og fremmest inden for Gränskommitténs arbejde. Det er således ikke enkelt at få iværksat og gennemført projekter – herunder fysisk planlægning – på tværs af grænsen. I hvert fald en eller flere af følgende tre forudsætninger skal være til stede, for at projekter og planlægning heraf over grænsen bliver til noget.

  • Øresundskomitéen er et formelt samarbejdsforum for regionale og lokale politikere på begge sider af Sundet med det formål at skabe en integreret region. Øresundskomitéen er baseret på medlemsorganisationer blandt regioner og kommuner. Komitéen har 64 pladser.

  • Denne områderapport om det grænseoverskridende samarbejde mellem Haparanda og Tornio i den Botniske Bugt behandler et af tre case-studier i Närp projektet Grænseområder – Fremme af planlægningssamarbejdet i Nordens grænseregioner

  • Praktiske eksempler på samarbejde over grænsen findes først og fremmest inden for Gränskommitténs arbejde. Fremfor alt træffes ledelsen af de respektive kommuner regelmæssigt og drøfter alt fra »væremåde« til trafikspørgsmål, herunder specielt E6 og infrastruktur. Det kan f.eks. være, om der skal bomafgift på den nye Svinesundbro? Eller det kan være miljøspørgsmål vedrørende havet udenfor, bl.a. i forbindelse med radioaktivt udslip fra England. Drøftelserne vedrører først og fremmest det overordnede niveau, men også lokale spørgsmål bliver diskuteret, herunder f.eks. om samspillet mellem E6 og den lokale vejnetstruktur for at det kan blive bedst muligt. 2005 skal broen være klar og der skal være stor indvielse med mange kulturelle indslag, der koordineres af Gränskommittén. Stor sejlerkonkurrence kommer til Frederiksstad nu og vi har en stor orienteringskonkurrence som led i en samlet markedsføring af regionen. Regionsperspektivet arbejder vi meget med. I de sidste 7-8 år er der sket temmelig meget. Rent praktisk har man også arbejdet med pendlerproblemer, jf. f.eks. pendlerbrochuren. Vi har en smuk skærgård heromkring, og vi har udarbejdet et særligt fælles søkort. Vi har en cykelkonkurrence fra Strömstad til Halden. Vi har en sejlerkonkurrence om sommeren, som går ind i Idefjorden. Strömstad har næsten mere samarbejde med den norske kommune Halden end med andre svenske kommuner. Der har været seminar om erfaringer med strandbeskyttelse, hvor der i Sverige findes en strandbeskyttelseslov, men ikke noget tilsvarende i Norge. Vi har haft et boligseminar i nabokommunen, hvor der også var norske deltagere.